Om DE Valves Glamsbjerg A/S

Det, der i dag er DE Valves Glamsbjerg A/S, blev grundlagt i 1974, da Jørgen Ib opstartede en produktion af kugleventiler i Glamsbjerg under navnet JIP Kugleventiler. Dengang så Jørgen Ib et stigende behov for afspærringsventiler til fjernvarmesystemer som følge af energikrisen i starten af 1970’erne.

Ventilprogrammet udvikles gennem årene og efterhånden blev pladsen for trang i fabrikken i Glamsbjerg, hvorfor fabrikken på vores nuværende adresse på Bodebjergvej i Køng bygges og indvies i 1986.

I 1991 sælger Jørgen Ib sin virksomhed til Svanehøj International i Svenstrup, og få år herefter opkøbes Svanehøj af en større engelsk koncern.

Produktion og produktprogrammet udvikles yderligere op gennem 1990’erne. Danfoss A/S køber JIP Kugleventiler i år 2001 og fortsætter salg og produktion af ventilprogrammet, som sælges under navnet Danfoss Kugleventiler Type JIP.

Danfoss udvider kraftigt og starter fabrikker i Rusland, Polen og Kina, men fabrikken i Glamsbjerg forbliver udviklings- og videnscenter for kugleventiler for alle disse produktionsenheder.

I november 2014 offentliggør Danfoss, at man ikke længere ønsker at producere og levere kugleventiler til præ-isolering og jordforlægning, og at man derfor lukker produktionen i Danmark.

De nu ny ejere af DE Valves Glamsbjerg A/S indleder forhandlinger med Danfoss omkring køb af fabrikken og ventildesignet, og den 2. juni 2015 underskrives købsaftale.

Allerede august samme år afsender DE Valves Glamsbjerg sin første leverance af kugleventiler til præ-isolering og jordforlægning.

I dag er DE Valves Glamsbjerg A/S en 100% danskejet produktionsvirksomhed, hvor medarbejderne samlet set har ca. 200 års erfaring indenfor udvikling, produktion og salg af kugleventiler til fjernvarme og fjernkøling.

Produktprogrammet indeholder nu ventiler fra DN20 til og med DN600.

 

Mød bestyrelsen

Her kan du se hvem der sidder i DE Valves bestyrelse

Mød bestyrelsen her